Hvad kan buddhismen? Artikel af Lars Steiniche.

Information den 5. april 2019

Buddhismen har et godt brand. Ifølge en undersøgelse, som Rambøll har foretaget i 2013, er danskerne vilde med buddhisme. Kun kristendommen scorer lidt højere, når vi skal pege på, hvilken religion der har størst betydning for menneskeheden.

Og det virker til at være mere i tråd med tidsånden at have en buddhafigur stående i sin havestue end at have et krucifiks hængende. Det er ikke svært at få øje på det overfladiske i dette. For hvad ved vi danskere egentlig om buddhismen?

Vi forbinder måske umiddelbart buddhismen med positive værdier som fred, harmoni, visdom og spiritualitet, men er det ikke blot et forbigående modefænomen, der er skabt af Dalai Lama-effekten og en smart, kommercielt drevet mindfulnesskultur?

Hvad kan buddhisme egentlig? Er der nogen substans i buddhismen ud over de lidt flagrende positive budskaber? Og kan Buddhas ældgamle lære sættes i relation til en moderne virkelighed? Det giver den amerikanske forfatter og psykolog Robert Wright et interessant bud på i sin internationale bestseller: Why Buddhism Is True.

Følelserne driver os

Robert Wright er fortaler for evolutionspsykologien, som fortæller, at vores følelser er drivkraften bag alt, vi foretager os. Mennesket er gennem den naturlige udvælgelse blevet designet til at gøre ting, som kan sikre, at vores gener lever videre i den næste generation. Det er ting som at spise, have sex, søge andre menneskers anerkendelse og skaffe sig af med fjender.

Følelsernes funktion er altså at styre vores adfærd hen mod disse mål. Det, der føles rart, skal man efterstræbe, mens man skal undgå det, der føles dårligt.

I vores grundlæggende design er der ikke forskel på mennesker og andre levende væsener. Vi er alle drevet af følelser. Men ifølge Wright er der, set fra det moderne menneskes synsvinkel, to problemer med de såkaldte følelsesmoduler, som vi fra naturens side er udstyret med.

Det første problem er, at vi fra naturens side er skabt til at føre vores gener videre – men ikke til at være lykkelige. Evolutionen har indrettet os sådan, at den lyst, vi forestiller os, altid er lidt større end den tilfredstillelse, vi reelt opnår. Kagen smager altså bedre i vores fantasi, end når vi sætter tænderne i den. Det er smart fra evolutionens side, da det får os til altid at stræbe efter mere.

Men for det enkelte menneske er det ikke så smart, da det efterlader os i en tilstand af frustration.

Skabt til et andet liv

Det andet problem er, at de følelsesmoduler, som evolutionen har udstyret os med, er skabt til et liv som jæger-samler og ikke til et liv i den moderne virkelighed. I det miljø, hvor jæger-samler-mennesket levede, var det eksempelvis svært at få fat i sukker og fedt.

Derfor var det smart, at mennesket blev udstyret med en umættelig trang til fedt og sukker. Men i den moderne virkelighed bugner ethvert supermarked med varer fyldt med fedt og sukker. Her er umættelig trang til fedt og sukker ikke længere hensigtsmæssig.

For jæger-samler-mennesket var vreden smart til at sikre prompte reaktioner på trusler. Men for nutidsmennesket, der f.eks. sidder i sin bil på vej til arbejde, er denne vrede til fare både for en selv og for andre trafikanter.

I det miljø som jæger-samler-mennesket levede i, var det altafgørende at opnå anerkendelse fra de mennesker, man levede sammen med. I den moderne virkelighed, hvor vi konstant bliver konfronteret med nye mennesker, er selvsamme behov for anerkendelse en af de væsentligste årsager til angst.

Giften i vores liv

Buddhas mål var at bekæmpe lidelse. Når buddhismen skal pege på den dybereliggende årsag til lidelse, peger den på tre ting, der er gift i vores liv: Begær, aversion og uvidenhed. Begær og aversion er to måder at se vores følelser på. Følelser kan enten være positive eller negative – de handler enten om noget, vi gerne vil have, eller om noget, vi gerne vil undgå. Den tredje gift, uvidenhed, handler først og fremmest om jeg’et, som buddhismen hævder er en illusion. Det vender vi tilbage til.

Wrights problematisering af følelsesmodulerne og buddhismens tre gifte er to forskellige måder at beskrive vores følelsers betydning for vores lykke på. 2.500 år før evolutionspsykologien gav sin udlægning af den hedonistiske trædemølle, beskrev buddhismen den faktisk i detaljer. Men hvordan bærer man sig ad med at komme ud af trædemøllen? Det hænger sammen med kritikken af jeg’et.

I en sine prædikener gennemgår Buddha systematisk de forskellige dele, vi mennesker består af: Krop, følelser, perception, tanker og bevidsthed. Han spørger, om disse dele er noget, vi har kontrol over. Har vi kontrol over vores krop? Kan vi bestemme, hvordan den ser ud, og hvad den kan? Har vi kontrol over vores følelser – kan vi bestemme, hvad vi føler i et givent øjeblik? Har vi kontrol over vores sanser? Har vi kontrol over vores tanker? Har vi kontrol over vores bevidsthed?

Svaret på alle disse spørgsmål er et rungende nej. For alt det, der udgør et jeg, er ting, vi ikke har kontrol over.

Buddhismens kritik af jeg’et falder fint i tråd med Wrights beskrivelse af følelsesmodulerne.

Ifølge Wright er det en illusion, når vi tror, vi er i kontrol. Vores bevidsthed kan give os en følelse af kontrol, men i virkeligheden er bevidsthed ikke det, der styrer, det er snarere at betragte som et lærred, hvor følelsernes film fremvises. Følelsesmodulerne er i en evig indbyrdes kappestrid om at nå frem i lyset. Der er ikke noget chefmodul – det er én kaotisk alle mod alle-kamp.

Når vi på et givent tidspunkt er bevidste om noget, er det produktet af det følelsesmodul, der har vundet kampen. Det følelsesmodul som havde de stærkeste følelser bag sig. Følelser er således drivkraften bag alle vores tanker og alle vores handlinger – vel at mærke uden at vi hverken er bevidste om, at det sker, eller hvordan det sker.

Opnå kontrol

Vores eneste mulighed for kontrol over os selv og vores liv er derfor at finde en metode til at få kontrol over følelserne. En sådan metode har buddhismen brugt 2.500 år på at udvikle. Wright giver i sin bog et konkret eksempel på en metode til at få kontrol over vores følelser, som er inspireret af buddhistisk meditation. Metoden hedder RAIN.

R står for recognition – erkendelse: Hov, der dukkede en følelse af vrede op i mig.

A står for acceptance – accept: Forsøg ikke at fortrænge eller benægte vreden – det vil alligevel ikke lykkes – men accepter, at den er der.

I står for investigation – undersøgelse: Find ud af, hvor i kroppen vreden sidder. Mærk, hvordan den er.

N står for nonattacment – ikketilknytning: Se på følelsen udefra. Lad være med at identificere dig med følelsen og lad være med at forfølge de tanker, som følelsen afføder. Du er ikke din følelse. Når vi identificerer os med en følelse og lader os forføre af de tanker, som følelsen skaber, forstærker vi den.

Ved at bruge en metode som RAIN, skaber vi en distance til følelsen, hvorved den lidt efter lidt mister sin styrke og sin magt over os.

Buddhismen er relevant i det omfang, den kan det, den hævder at kunne.

Buddhismen er – blandt andre ting – en metode til at bekæmpe den negative indflydelse, som følelser kan have på vores liv. Følelser som had, nag, misundelse og vrede er ikke blot en trussel mod det enkelte menneskes lykke – de er en trussel mod menneskeheden som helhed.

Hvis buddhismens metoder faktisk virker, har den potentiale til at ændre verden.

Tilbage…